Gysergenre

På engelsk kalder man gysergenren for horror. Horror betyder rædsel. Genren vækker rædsel i modtageren og får os til at gyse af skræk. Det kan ske på mange måder. Men typisk for genren er det, at død og vold bliver brugt på en skræmmende måde.


Gysergenren dækker over mange slags film og bøger. Men fælles for dem alle er, at de skræmmer modtageren. Gysergenren skaber angst og uhygge.

Gys er en kulturel genre, men dens betydning og spændvidde har ændret sig meget gennem tiden.

Begrebet "gys" eller "gyserfilm" bruges både om genrerne "horror" og "thriller". Forskellen mellem de to er, at "horror" er baseret på skræk og overtro, mens thriller primært dækker over spænding og drama.

At det danske begreb "gys" ligger et sted mellem de to genrer kan ses i beskrivelser af Alfred Hitchcocks nervepirrende spændingsfilm, der ofte på dansk betegnes som "gysere", og Hitchcock selv kaldes "Mester i Gys". Men på engelsk ville man (med undtagelse af Psycho og Fuglene) klassificere Hitchcocks værker som "thrillers" – altså spændingsfilm.

Horror er en kulturel genre, der kredser om gys og uhygge for at skræmme sit publikum. Genren har manifesteret(tilkendegive noget klart og tydeligt fx en holdning eller et standpunkt) sig i litteratur, teater, hørespil, tegneserier og film.

Lyden er meget vigtig til at skabe uhyggelig stemning. Det gælder specielt film, men også lydbøger. Underlægningsmusik kan kun seerne høre. Lydeffekter kan være ulvehyl, tordenvejr osv. Men det kan også være ekstra høj lyd.



I gyserhistorier er det vigtigt, at både miljø og personer er troværdige. Også når det drejer sig om overnaturlige ting og væsner. For at kunne leve sig ind i uhyggen og personernes angst, skal man kunne identificere sig med personerne. Man skal dele deres angst, så man konstant holder vejret i spænding.



Kameraføringen er også med til at skabe uhygge. Fx vha. subjektive skud. Dvs. at kameraet viser det, som hovedpersonen ser. Derfor bruger man tit håndholdt kamera. Fx kan man vise en vild flugt med et rystet kamera, der bevæger sig lynhurtigt gennem en skov. Imens hører man lyden af et forpustet åndedræt. Man bruger også tit nærbilleder til at vise personernes følelser og frygt.

Analyse af Coraline del 1

• Hvordan er Coralines personlighed?

Hindes personlighed er god fordi hun ikke kun tænker på sig selv men også på sine forældre.
Hun virker ret lige glad med hvad andre tænker om hende , og vil have sin egen stil

• Hvordan er Coralines forhold til sine forældre?

Hun er glad for sine forældre men synes det er irriterende at de arbejder hele tiden. Hendes forældre gider hende ik så meget og er også ret sure, de er også ret lige glad med hvad hun siger.

• Hvad er den verden, der findes på den anden side af døren? 

Det er hindes verden bare omvendt, fx. Hendes mor og far arbejder slet ik så meget i den anden verden, og fruerne. Har fået der teater, og den gamle mands mus kan tale ( ligesom katten )

• Hvorfor fortæller Coraline en historie om sin far og bierne?

Fordi hun skulle fortælle at hun skulle vær modig, ligesom da hindes far gik tilbage efter sine briller, da han vidste at bierne var der.